13. sept. 2023

Jura & Indkøb

Ny lovændring om affaldsregulering – krav om udbud af forbrændingsegnet affald:

Den 2. juni vedtog Folketinget en ændring af lov om miljøbeskyttelse mv. Lovændringen indebærer blandt andet, at kontrakter om behandling af forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, og som er omfattet af en kommunal indsamlingsordning, skal udbydes. Førnævnte gælder dog ikke for kommunalbestyrelser, der den 1. juli 2023 helt eller delvis ejer et affaldsforbrændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i kommunen, så længe anlægget er i drift. Udbuddet skal ske efter udbudsreglerne, dog finder bl.a. regler om ordregiverinterne aftaler samt kontrakter mellem ordregivere ikke anvendelse.

I lovændringen er fastsat følgende frister:
• Der skal være indgået kontrakt, med virkning senest fra den 1. juli 2025
• Kontrakter, der før den 1. juli 2023 er udbudt og indgået med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt eller delvis, skal med virkning senest fra den 1. juli 2028 indgå ny kontrakt jf. de nye ændringer.
Eftersom kontrakterne skal have virkning senest fra ovenstående fastsatte frister, skal opmærksomheden henledes på, at udbudsprocessen startes i god tid før fristernes udløb. Kontakt os hvis I ønsker en snak om, hvordan ændringen af loven påvirker jer.

Kontaktperson: Tine Nyrop

Norge går foran med klima – og miljøkrav i udbud:

Norge vedtager en lovændring, der forpligter den offentlig sektor til at stille skærpede klima– og miljøkrav i sine offentlige udbud. Dette vil hjælpe Norge med at nå klima– og miljømålene om en halvering af C02 udledning inden 2030.
Den norske hovedregel vil fremover være, at klima- og miljøkrav skal vægte minimum 30 procent i tildelingskriterierne i offentlige udbud. Hvis ordregiver angiver tildelingskriterierne i prioriteret rækkefølge, bør klima – og miljøkrav være blandt de tre højeste prioriteret. Det fremgår dog af lovforslaget, at hvis det er tydeligt, at det giver en bedre klima og miljøeffekt, kan vægtningen erstattes med klima – og miljøkrav i kravspecifikationen. Dette skal begrundes i udbudsdokumenterne (følg eller forklar-princippet).

Kravene gælder ikke, hvis indkøbet efter sin karakter har et klimaaftryk eller en miljøpåvirkning, der er uvæsentlig. Dette skal begrundes i udbudsdokumenterne (følg eller forklar – princippet).
Lovændringen træder i kraft 1. januar 2024 i Norge.

Det vil ikke være usandsynligt, hvis et lignende lovforslag kommer til Danmark. Der er på det seneste kommet mere fokus på grønne offentlig indkøb, men med denne lovændring som Norge har indført, forpligter man ordregiverne til at stille ”grønne” tildelingskriterier i udbud, medmindre man kan forklare, hvorfor det ikke er væsentligt i det pågældende udbud.
SERVIA følger med i udviklingen og vil holde andelshaverne opdateret herom.

Kontaktperson: Mariam El Naji

Aktindsigt:

Vi bliver jævnligt spurgt ind til reglerne omkring aktindsigt. Virksomheder i forsyningsbranchen er omfattet af forskellige regelsæt, og det kan derfor være vanskeligt at navigere i. Nedenfor er der en række hovedpunkter, men er der konkrete spørgsmål, står vi altid klar med en hurtig indledende vurdering.

• Der er regler om aktindsigt i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Fristerne for svar er forskellige i de to love.
• Offentligt ejede selskaber er omfattet af både offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.
• Større elnetvirksomheder og varmeforsyningsvirksomheder er omfattet af reglerne i offentlighedsloven og kan være omfattet af reglerne i miljøoplysningsloven.
• Vand- og spildevandsselskaber er omfattet af reglerne i miljøoplysningsloven.
• Adgangen til aktindsigt efter miljøoplysningsloven er som udgangspunkt bredere end efter offentlighedsloven.
• Miljøoplysninger er oplysninger, der på en eller anden måde vedrører miljøet, og begrebet fortolkes meget bredt.
• Dokumenter mister typisk deres interne karakter, hvis de udveksles mellem koncernforbundne selskaber.
• Der skal være en konkret begrundelse for at undtage dokumenter og oplysninger fra udlevering.
Flere selskaber har taget konsekvensen af gentagne anmodninger om aktindsigt og gjort referater fra bestyrelsesmøder offentligt tilgængelige.

Kontaktperson: Jens Hay Pedersen

Compliance

Skærpet praksis i forbindelse med anvendelse af ”auto-complete” funktionen:

Virksomheder, der anvender funktionen ”auto-complete” i forbindelse med afsendelse af e-mails, står for mange indmeldte brud på persondatasikkerheden. Datatilsynet har alene i 2022 modtaget over 100 anmeldelser om fejlfremsendelse af personoplysninger til forkerte modtagere, som kan henføres direkte til anvendelsen af ”auto-complete” funktionen.

Datatilsynet har derfor besluttet at skærpe og præcisere de forpligtelser, der påhviler virksomheder og myndigheder, som anvender denne funktion.

Fejlfremsendelserne sker blandt andet, når en e-mail skal sendes internt til en kollega, og man i stedet får sendt den til en forkert modtager. Flere virksomheder har arbejdet med såkaldte organisatoriske

foranstaltninger i form af f.eks. øget awareness for at undgå denne type brud. Datatilsynets har dog for nylig tilkendegivet, at dataansvarlige, der i et vist systematisk omfang anvender e-mails til at sende fortrolige og/eller følsomme oplysninger, ikke kan nøjes med at gennemføre organisatoriske foranstaltninger, f.eks. i form af awareness-træning herom. Disse dataansvarlige skal også gennemføre en eller flere tekniske foranstaltninger for at mindske risikoen for fejlforsendelser som følge af brugen af ”auto-complete”.

Datatilsynet har besluttet, at der skal gælde en overgangsperiode indtil den 1. marts 2024. I denne periode får de dataansvarlige mulighed for at vurdere risikoen og foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med den skærpede praksis.

Ny dataoverførselsaftale mellem EU og USA:

For tredje gang har EU-Kommissionen godkendt en dataoverførselsaftale med USA, den såkaldte EU-U.S. Data Privacy Framework. De to første aftaler, hhv. Safe Harbor-ordningen fra 2000 og Privacy Shield Framework fra 2016 blev begge erklæret ugyldige af EU-Domstolen via Schrems I og Schrems II-dommene.
Denne gang er EU-Kommissionen dog af den opfattelse, at den nye dataoverførselsaftale sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for overførsel af personoplysninger mellem EU og USA. Aftalen danner grundlaget for den tilstrækkelighedsafgørelse, som

EU-Kommissionen har vedtaget for USA i overensstemmelse med GDPR. Det indebærer i praksis, at organisationer fremover hverken skal indgå EU-Kommissionens Standardkontraktbestemmelser eller udarbejde Transfer Impact Assessments (TIA) som en betingelse for at overføre personoplysninger til databehandlere, underdatabehandlere eller dataansvarlige i USA. Det er dog i stedet en betingelse for at overføre personoplysninger til USA, at modtageren har certificeret sig under aftalen gennem det amerikanske handelsministerium, der fører en liste over certificerede modtagere.

Er I up-to-date på reglerne for handelskontrol og sanktioner?: Virksomheder skal være opmærksomme på at overholde de sanktioner og regler for handelskontrol, som er vedtaget for en række lande, personer og produkttyper. Der påhviler virksomhederne et stort ansvar for selv at holde sig up-to-date på disse regler, idet overtrædelse heraf kan medføre strenge straffe. Som virksomhed kan man hjælpe sig selv ved at have implementeret et godt compliance-program, ligesom en god sanktionsklausul i fremtidige og eksisterende kontrakter kan være en stor hjælp.

Husk at GDPR-reglerne også gælder for ”ophobet” persondata: At GDPR-reglerne også gælder for persondata, som er behandlet før 25. maj 2018, er næppe en overraskelse for nogen. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed løbende får ryddet op i disse data og taget stilling til, om de skal slettes. Østre Landsret har for ganske nyligt idømt en virksomhed en bøde på en million kroner for brud på reglerne om opbevaring af persondata.

Virksomheden havde opbevaret en større mængde kundedata, som der ikke længere var et formål med at gemme. Dommen er en skærpelse af den hidtidige praksis i Danmark.

Kontaktpersoner: Jeanett Lauvring og Kenneth Melancton Nielsen

Regulering af affaldsområdet:

SERVIAs reguleringsteam sætter nu fokus på økonomisk regulering af affaldssektoren, med tilførslen af Morten Nyland Christensen. Han vil sammen med Christian Parbøl etablere reguleringsrådgivning og erfaringsudveksling til andershaverne i SERVIA, der vil være på forkant med reguleringen.

Økonomisk regulering af affaldssektoren er stadig under udarbejdelse, men vi sætter nu fokus på at kunne bistå med rådgivning og viden om økonomisk regulering. Det bliver med udgangspunkt i den nyeste udvikling i affaldsreguleringen, samt erfaringer med introduktion af økonomisk regulering i andre forsyningssektorer.

Vores rådgivning kommer til at bestå i konsekvensvurderinger af ny regulering, analyse af omkostningsdrivere i forhold til benchmark, støtte til hørringsvar samt det der bliver relevant, når der kommer nye udspil til regulering.

Der etableres samtidig en ERFA-gruppe i efteråret for SERVIAs andelshavere, hvor det bliver muligt på tværs af selskaber at drøfte aktuelle problematikker. Indholdet på møderne vil være indlæg om aktuelle emner, samt fokus på vidensdeling i et fortroligt forum.

Kontaktpersoner: Morten Nyland Christensen og Christian Parbøl

Vil du se flere nyhedsbreve?

I vores arkiv kan du både vælge ældre og nyeste nyhedsbrev at læse.